Version 4.02 @ 26-12-2025
  • Tekst i databasen er blevet gennemgået manuelt for alle de steder, hvor diverse tegn (typisk æøå) permament var blevet til to, fire eller seks andre som følge af diverse UTF-8 / ISO-8859-1 (Latin1) uoverensstemmelser i php/html for flere årtier siden
  • Der var en versal/minuskel-fejl i søgefunktionen, så links i højre kolonne i søgeresultatet ikke blev vist i en række situationer
  • En lang række steder hvor ' skulle have været escapet i tekstuelt indhold i databasen var det blevet til '' (2 x ') i stedet.
  • Søgninger på fx »Exposé« giver nu også resultat ved søgning på »Expose« (og omvendt), da der nu generelt tages højde for alle diakritiske tegn (ë, é og så videre). Links i højre side til speak og indhold vises nu også i alle situationer/kombinationer med diakritiske tegn.
  • Nummereringen af søgeresultater tæller korrekt. Den sprang i nummereringen og endte ved for højt et antal linjer i tabellen.
Version 4.01 @ 22-06-2025
  • Indholdsbredden er øget fra 1280 til 1400 pixler for at give bedre plads til indhold.
  • En helt ny, mere formel og indholdsrig sidetop er introduceret i forskellige varianter afhængig af indhold på de enkelte sider
  • Feltet mix/version er introduceret på oversigter over musikudsendelser. Det var ellers fravalgt i version 4, men det var det første, som mange efterlyste. Indhold er på vej. Det samme er links til Youtube og Discogs fra de enkelte musiknumre.
  • Der er rettet en grov fejl i søgefunktionen som gjorde, at mange søgninger ikke gav noget resultat.
  • Den gule markering af søgeresultater er blevet mindre striks og finder nu også det indtastede uanset om man huskede at anvende store og små bogstaver de rigtige steder. Men hvis man fx søger efter ”Expose” i stedet for det korrekte ”Exposé” (med accent over e), så markeres det fortsat ikke.
Version 4.00 @ 08-03-2025
  • Første forsøg med prototype på version 4, som erstattede en statisk HTML-version af version 3, der i november 2022 blev lagt ud i stedet for den rigtige database-baserede løsning. Version 3 havde kørt praktisk taget uden ændringer siden omkring år 2000, men overlevede ikke, at One.com opgraderede PHP til version 8. De påkrævede ændringer af koden var simpelthen for omfattende. Lejligheden blev brugt til at starte helt forfra, tage det væsentligste med fra version 3, samtidig med at længe efterspurgte ændringer til struktur og indhold kunne introduceres.